Glasvæv og filt er genvejen til et flot, ensartet udtryk på væggene - hvis man gør det rigtigt. Ét forkert trin under opsætningen kan derimod ende i bobler, blærer, skæve samlinger eller maling, der skaller af før tid. Derfor har vi samlet de 9 allerhyppigste fejl, som både gør-det-selv-folk og professionelle falder i, når væv eller filt skal på væggen.
I denne artikel får du:
- En præcis forklaring på hvorfor fejlen opstår
- Konkrete trin-for-trin råd til at undgå den
- Pro-tips, som sparer dig både tid, penge og frustrationer
Sæt kaffen over, find malerrullen frem, og lad os sikre, at dine vægge bliver lige så perfekte, som du forestiller dig. God læselyst!
1) Mangelfuld forberedelse af underlaget
Mange gør-det-selv-folk skynder sig til selve opsætningen af væv eller filt, men 90 % af det synlige resultat afgøres i forarbejdet. Et underlag, der ikke er helt i orden, vil enten give bobler, synlige samlinger eller slippe tapetet igen længe før tid.
Hvad betyder “rent, tørt, fast og jævnt” i praksis?
- Rent: Ingen støv, fedt, nikotin eller sæberester. Test med hånden - bliver den hvid, er der stadig støv.
- Tørt: Fugtindhold under ca. 8 % i letbeton/puds og < 1 % i beton/gips. Brug fugtmåler, især på nye eller vandskadede vægge.
- Fast: Ingen løstsiddende maling, puds eller spartel. Lav kradseprøve med en spartel - smuldrer overfladen, skal den fjernes eller forankres.
- Jævnt: Flader uden dybe huller, revner, tapetsamlinger, savsmuldstapetstrukturer m.m. Væggen skal føles glat, når du lukker øjnene og lader hånden glide hen over den.
Typiske fejl - Og hvordan du undgår dem
| Fejl | Konsekvens | Sådan løser du det |
|---|---|---|
| Løstsiddende maling eller gammel lim/tapet | Bobler og blærer under væv/filt | Afskrab med bredspartel, brug evt. tapetopløser og tapetafdamper |
| Støvede eller fedtede vægge | Dårlig vedhæftning - væv ‘slipper’ efter få dage | Støvsug, vask med malerrens og skyl med rent vand |
| Revner og huller udbedres ikke | Forskydninger og skygger bag det færdige puds | Fyld med sandspartel, armer revner med papirstrimmel |
| Manglende mellemslibning | Synlige riller og kanter gennem malingen | Slib let med korn 120-150 og støvsug/afvask derefter |
Trin-for-trin: Klargøring af væggen
- Fjern alt løstsiddende materiale
Skær eller skrab afskallende maling, puds og tapetrester væk. Væd området med vand, hvis limen er sej. - Affedt og afstøv
Vask væggen med sukker- eller malerrens. Skyl grundigt, og lad tørre helt. - Reparer huller og revner
Påfør let sandspartel i tynde lag. Ved revner: åbn revnen let, støv af, indsæt armeringsstrimmel og spartl over. - Storspartling for jævn flade
Er underlaget meget ujævnt, storspartl hele væggen “vådt i vådt” og træk af med bred stålske. - Mellemslib
Når spartlen er helt tør (normalt 12-24 t), slib med korn 120-150 på slibebræt eller rotorbane. Undgå for groft korn, da ridser kan blive synlige. - Støvsug og aftør
Fjern alt slibestøv - brug støvsuger med børstemundstykke og en fugtig mikrofiberklud. - Kontroller med byggelampe
Lys skråt hen over væggen. Skarpe skygger afslører ujævnheder, der skal spartles igen.
Handytip
En hurtig test for fasthed: Sæt et stykke malertape på væggen og riv hurtigt af. Hvis der følger maling eller puds med, mangler der forankring - brug en forankringsgrunder, før du går videre.
Når underlaget lever op til “rent, tørt, fast og jævnt”, er du klar til næste skridt: korrekt grunder og limvalg. Springes forarbejdet over, risikerer du at skulle starte forfra - og dét er sjældent “handy”.
2) Ingen eller forkert grunder/forsegling
Når du sætter væv eller filt op, skal limen ligge oven på væggen - ikke forsvinde ind i den. Ubehandlede eller delvist sugende flader som gipsplader, spartlede felter eller puds har en porøs overflade, der “drikker” limen. Resultatet bliver:
- Uens sugeevne og dermed skjolder og skygger igennem den færdige maling.
- Blærer og slip i samlinger, fordi limen hærder ujævnt.
- Øget risiko for, at væven løsner sig ved stød, hjørner og kanter.
Hvilken grunder skal du vælge?
| Type | Anvendes på | Fordele |
|---|---|---|
| Forankringsgrunder / tapetgrunder | Gips, spartel, letbeton, puds, fiberplader mv. | Ensarter sugeevne, styrker overfladen og sikrer bedre vedhæftning. |
| Spærrende grunder | Nikotin-, sod- eller vandskadede flader, gennemslag af harpiks m.m. | Blokerer misfarvninger, lugt og gennemslag, så de ikke “kravler” op gennem lim, væv og maling. |
| Murrester- eller betonprimer | Nye cementpuds, porebeton, meget ru og kraftigt sugende overflader. | Lukker porer og reducerer materialeforbrug af både lim og maling. |
Sådan gør du - Trin for trin
- Støv af og affedt: Væggen skal være helt ren.
- Ufortyndet eller fortyndet? Følg altid leverandørens anvisninger. Forankringsgrunder fortyndes ofte 1:1 med vand på meget sugende underlag.
- Pensel først, rulle bagefter: Mæt kanter, hjørner og skruehuller med pensel. Rul derefter et ensartet lag “vådt i vådt”.
- Tørretid: Typisk 4-8 timer (se dåsen). Grunder skal være helt tør, før du limer.
- Sugtest: Dup en dråbe vand på væggen. Perler den, er sugeevnen lukket; forsvinder den, skal der et lag mere til.
Konsekvenserne ved at springe grunderen over
- Bobler og blærer: Limen trækker for hurtigt ind i væggen og efterlader luftlommer.
- Dårlige samlinger: Overlapninger åbner sig, fordi limfilmen er for tynd.
- Skyggegennemslag: Ujævn sugeevne skaber mørke striber og pletter, som først ses efter malingen.
- Nedsat holdbarhed: Væven kan slippe helt, når rummet fugt- eller temperaturpåvirkes.
En billig liter grunder sparer dyr ærgrelse: du bruger mindre lim og maling, opnår et flottere resultat og forlænger levetiden på dit væv eller din filt.
3) Forkert klæbertype, konsistens og mængde
Valget og håndteringen af klæber er en af de mest undervurderede faktorer ved opsætning af væv og filt - og samtidig årsag til en lang række problemer som bobler, løse hjørner og synlige samlinger. Følg nedenstående retningslinjer for at minimere risikoen.
Vælg den rigtige klæber
| Underlag | Anbefalet klæber | Typiske egenskaber |
|---|---|---|
| Glasvæv / glasfilt (groft & middel groft) | Vævlim (typisk klar eller hvid) eller forstærket vævklæber ved tungt væv | Høj tørstof, stærk vedhæftning, ofte lidt længere åbentid |
| Malervævsfilt / let glasfilt (fin, medium) | Filtklæber (tyndere konsistens) | Glattere udjævning, lavere viskositet, kortere åbentid |
Tip: Læs tekniske datablad før indkøb - her finder du anbefalet forbrug (typisk 150-250 g/m²) og åbentid.
Konsistens - Hverken for tyk eller for tynd
- Pulverklæber: Strø pulveret i koldt vand (aldrig omvendt) og pisk, til der ingen klumper er. Lad hvile 10 min. og pisk igen. Konsistensen skal ligne tyk ymer. For tynd blanding = dårligt “grab”; for tyk = ujævn fordeling.
- Færdigblandet: Rør igennem med piskeris. Tilsæt aldrig vand for at “tynde” - køb i stedet en decideret filtklæber, hvis du ønsker lavere viskositet.
Påføringsmetode og mængde
- Rulle (10-12 mm luv): Hurtig dækning på plane vægge. Hold spandristen ren; overskydende lim giver gardiner og løbere.
- Tandspartel (kant 4 × 4 mm): Giver ensartet tykkelse på ru puds eller tungt væv. Træk altid i samme retning.
- Lim på væg vs. på bane:
- Glasvæv og normal filt opsættes oftest lim-på-væg for hurtig montage.
- Meget tung væv eller specielt struktureret materiale kan kræve “bookning” (indsmøring af bane + sammenfoldning 5 min.) for at blødgøre bagsiden.
Korrekt forbrug: Følg producentens interval. Ligger du 30 % under, risikerer du bobler og samlingsslip; 30 % over kan give blærer og længere tørretid.
Åbentid - Tiden arbejder mod dig
Åbentiden er den periode, hvor klæberen stadig er våd nok til, at væven/filten binder optimalt. Den afhænger af temperatur, fugt og luftcirkulation.
- Start aldrig på en ny bane, hvis klæberen fra den forrige er begyndt at danne hinde - fjern eller påfør nyt.
- Hold rummet 18-22 °C og undgå gennemtræk; varmeblæsere og direkte sol halverer åbentiden.
Typiske symptomer på forkert klæberhåndtering
- Bobler/blærer: For lidt lim, for kort åbentid eller for tynd blanding.
- “Slip” i samlinger: Forkert klæbertype eller utilstrækkelig mætning i fugerne.
- Opgivende hjørner/kantoprulning: Overfladen sugende uden primer, forkert klæber, træk under tørring.
- Synlig lim igennem malingen: For tyk påføring, hvor limen ikke når at trække ind i væven før tørring.
Brug et rent værktøj, korrekt klæber og respektér producentens anvisninger - så hæfter væv og filt, som det skal, og du undgår de klassiske fejl.
4) Skæve baner og synlige samlinger
Skæve baner og samlinger, der toner frem som lyse eller mørke streger, skyldes næsten altid manglende planlægning eller upræcis opskæring. Følg nedenstående råd, så væv eller filt smelter sammen til én jævn flade uden synlige fuger.
Lodlinje og korrekt start
- Anvend lodsnor eller krydslaser til at markere første bane. Et lille afvig på 2-3 mm i toppen bliver hurtigt til hele centimeter rundt om rummet.
- Start ved det største ubrudte vægstykke - typisk modsat vinduet. Så undgår du, at eventuelle korrektioner ender som “skæve rester” ved dør- eller vinduesfalse.
- Kontrollér loddet efter hver tredje-fjerde bane. Små afvigelser kan rettes ved at trække banen let i den våde lim; større skævheder kræver nedtagning og ny opsætning.
Opsnit og fiberretning
- Rul banen ud på et rent bord/gulv med bagsiden opad. Vær opmærksom på pilene på rullen - de angiver fiberretningen, som skal være ens for alle baner, ellers kastes lyset forskelligt.
- Mål rumhøjden + 5-10 cm til stram tilskæring ved loft og fodliste.
- Skær med skarp hobbykniv og skærelineal. Skift klinge for hver 2-3 baner; sløve blade flosser kanten og giver ujævne samlinger.
‘skæring i stød’ kontra overlap
| Metode | Fordele | Typiske fejl |
|---|---|---|
| Skæring i stød (butt joint) | Usynlig samling, ingen dobbeltlag der kan tegne igennem malingen. | For store mellemrum (fuge) eller overlappende kanter, hvis banen strækkes eller krymper under tørring. |
| Overlap & dobbeltskæring | Perfekt til hjørner og vindueslysninger, hvor væggen sjældent er helt lige. | Synlig kant, hvis kun én af de to lag skæres igennem, eller hvis overlappet ikke presses plant efter skæringen. |
Dobbeltskæring - Trin for trin
- Montér første bane og lad den gå mindst 3 cm ind på nabobanens område.
- Montér den næste bane med samme 3 cm overlap.
- Læg en skærelineal midt i overlappet og følg linjalen med et nyt knivblad - ét snit igennem begge lag.
- Fjern de to smalle fraskæringer, løft kanterne en anelse og pres begge baner tilbage mod væggen.
- Rul omgående samlingen med en sømrulle eller gummispartel for at sikre fuld kontakt i limen.
Tryk i samlinger
Efter hver bane: start midt på banen og glit udad med tapetbørste eller gummispartel. Slut med at rulle samlingen let - for hårdt tryk presser for meget lim ud og kan efterlade tørre “kanaler”, der senere åbner sig.
Huskeliste - Undgå skæve baner
- Skyd altid første lod. Stoler du på loft/væg som reference, ender du skævt.
- Hold samme opskæringsretning (pileretning) hele vejen rundt.
- Skær med frisk klinge - hver gang! Glasfibre sløver stålet hurtigt.
- Undgå træk under tørring; limen kan tørre ujævnt, og samlingen “vandre”.
- Kontrollér banen visuelle samlinger i skrålys inden malingen - her er det nemt at rette.
5) Dårlig behandling af hjørner, kanter og detaljer
Hjørner, kanter og detaljer er de steder, hvor væv eller filt oftest afslører håndværkerens niveau. Her er underlaget sjældent perfekt, og materialet skal både bøje, klæbe og skæres præcist. Følg nedenstående råd, så undgår du de klassiske faldgruber.
Typiske problemer, og hvorfor de opstår
| Problem | Årsag | Synligt resultat |
|---|---|---|
| Løse hjørner | For lidt lim eller manglende tryk i selve hjørnet | Materialet “slår fra” efter få dage |
| Folder/rynker | Banen bøjes i ét stykke rundt om hjørnet | Skæmmende folder - især i udadgående hjørner |
| Synlige samlinger | Ingen overlap + dobbeltskæring | Mørke lodrette “sprækker” efter maling |
| Frynset kant langs lister | Stump kniv eller slæb i limen | Ujævnt malingsoptag og flossede kanter |
Sådan gør du - Trin for trin
- Forbered hjørnet
Er væggen skæv, så sæt en pap- eller alu-hjørneprofil i våd spartel, og slib let. Hjørneprofilen giver både slagfasthed og en skarp 90° vinkel, så væv/filt lægger sig pænt. - Del banen
Indadgående hjørner: Skær banen, så du får 2-3 cm overlap ind på nabovæggen. Glit først den side, du startede på, pres derefter overlap-stykket fast hele vejen ned.
Udadgående hjørner: Del altid banen (aldrig én sammenhængende bane rundt om hjørnet). Mål fra hjørnet og ud, skær til med +2 cm, sæt første bane på, og fortsæt som ved indadgående. - Dobbeltskæring for usynlig samling
Læg den næste bane med ca. 3 cm overlap hen over den første. Med lineal og skarp, ny klinge skærer du igennem begge lag i én glidende bevægelse. Fjern overskudsstykkerne, pres samlingen sammen, og tør overskydende lim væk. - Tryk - ikke træk
Brug tapetbørste eller gummispartel og arbejd fra midten og ud i hjørnet. Træk aldrig i materialet for at få det “til at nå”; det strækker fibrene og giver senere slip. - Skær mod faste emner
Ved fodlister, dør- og vindueskarme: kør limen helt ud til kanten, pres banen på plads, og skær med lineal og 45°-vinklet kniv i ét snit. Hold klingen fri af limen for hvert snit (skift eller tør af) - så undgår du flossede kanter. - Kontrol og efterglitning
Tjek straks for luft eller limlommer. Små bobler kan prikkes med en nål og glittes flade. Afdæk hjørner og lister med malertape, så limrester ikke tørrer op som “perler”.
Fif fra de professionelle
- Brug specialhjørner til filt - tynde papirstrimler med glasfibre, som klæbes i hjørnet før selve filten. Giver ekstra holdbarhed.
- Lad første bane på hver væg gå hele vejen fra loft til gulv; små stumpstykker er svære at skjule.
- Sørg for 95-120 g lim pr. m² i hjørnezonen - lidt mere end på plane flader.
- Hold altid to knive i lommen: én til groft snit i våde områder og én med helt nyt blad til finish.
Med korrekt behandling af hjørner, kanter og detaljer står du tilbage med flader, hvor samlinger er usynlige, og hjørnerne er lige så slagfaste som resten af væggen - klar til grundmaling og slutstrygning.
6) Luftbobler, blærer og folder efter opsætning
Selv den flotteste opsætning af væv eller filt kan hurtigt ødelægges af luftbobler, blærer eller folder. Fejlene viser sig ofte først, når limen begynder at sætte sig - og så er det surt at opdage, at noget er gået galt undervejs. Heldigvis kan du forebygge (og i mange tilfælde udbedre) problemerne, hvis du kender årsagerne og handler hurtigt.
Typiske årsager
- Støv og snavs mellem væg og væv/filt - skaber hulrum, som udvider sig, når limen tørrer.
- For lidt lim - vævet suger væsken, og der bliver ikke nok klæbestof til at trække materialet helt ind på underlaget.
- For meget lim - klæberen kan danne “søer”, hvor vævet flyder, og der opstår blærer.
- Ingen eller forkert udglatning - hvis du ikke arbejder fra midten og ud, presser du blot luften rundt under fladen.
- Ignoreret åbentid - lim der har siddet for længe (skindet) eller for kort (stadig flydende) giver dårlig vedhæftning.
- Træk, direkte sol eller varmeblæser - ujævn tørring får vævet til at “trække sig” og danne folder.
Sådan undgår du problemet
- Støvsug og aftør væggen lige før limen påføres.
Selv fine puds- og spartelstøv kan give bobler. - Påfør korrekt limmængde
- Glasvæv: ca. 250-300 g/m² (afhænger af fabrikat)
- Filt: ca. 200-250 g/m²
- Respekter åbentiden
Vent 3-5 min., efter limen er rullet på væggen, inden du hænger banen op (medmindre limen er “vådt-i-vådt”-type). - Udglat rigtigt
- Start midtpå banen og arbejd ud mod kanter og hjørner.
- Brug tapetbørste til filt (skånsomt) og gummispartel til glasvæv (fast tryk).
- Hold værktøjet rent - limrester på børsten kan ridse og lave folder.
- Tør forsigtigt
Luk vinduer/døre, undgå varmekilder, og hold ca. 18-22 °C / 40-60 % RF indtil væggen er gennemhærdet.
Håndtering af lim i samlinger
Limen presses altid lidt ud i samlingen, når du glatter - det er normalt. Fjern den straks:
- Læg en fugtig svamp på hver side af fugen, og aftør forsigtigt.
- Tør efter med en ren, tør klud, så der ikke efterlades vandfilm, der kan skabe blærer.
Når skaden er sket - Førstehjælp
| Problem | Tidspunkt | Løsning |
|---|---|---|
| Friske luftbobler (inden for 1-2 timer) | Limen er stadig våd | Glit igen med gummispartel fra midten og ud. Tilfør evt. ekstra lim via sprøjteflaske bag boblen. |
| Små blærer efter 3-6 timer | Limen sætter sig | Prik forsigtigt med N°11 skalpel/fin nål, blødgør med lidt lim eller vand, og glit. |
| Hårde, tørre blærer dagen efter | Limen er hærdet | Skær kryds i blæren, løft fligen, indsprøjt lim, pres på plads og glit. Ved større områder: skær feltet ud og lappespartl, før ny filt/patch. |
| Folder | Oftest opdaget med det samme | Træk banen forsigtigt ud i det påvirkede område, tilfør lim, stram til, og glit igen. Hvis tør: skær, overlap, dobbeltskær og lim sammen. |
Med god forberedelse, korrekt limmængde og en omhyggelig udglatningsrutine kan du næsten eliminere risikoen for bobler og folder. Skulle der alligevel dukke en blære op, så reagér hurtigt - jo tidligere du handler, desto pænere et slutresultat får du.
7) Ignorering af klima, underlagets fugt og tørretider
Et flot resultat afhænger ikke kun af gode materialer og omhyggelig opsætning - klimaet i rummet og fugten i underlaget er mindst lige så afgørende. Overses disse faktorer, øges risikoen for krymp, sprækker, blærer og skæve samlinger markant.
Typiske fejlsituationer
- For koldt rum (< 15 °C) - limen ”sætter sig” for langsomt, og væven kan glide, før den når at binde.
- For varmt rum (> 25 °C) eller direkte sol/varmekanon - lim og spartelmasse tørrer for hurtigt, hvilket giver krymp og åbne samlinger.
- Høj luftfugtighed (> 70 % RF) eller fugtige vægge - øger tørretiden drastisk, giver risiko for skimmel og blærer.
- Kraftigt træk - ujævn tørring og afterfølgende revner.
Anbefalede arbejdsforhold
| Parameter | Optimalt | Undgå |
|---|---|---|
| Rumtemperatur | 18-22 °C | <15 °C / >25 °C |
| Luftfugtighed (RF) | 40-60 % | <30 % / >70 % |
| Luftcirkulation | Let, uden træk | Gennemtræk, varmeblæsere, direkte sol |
Hvorfor er det vigtigt?
Når lim, spartel eller maling tørrer for hurtigt, opstår overfladetørring: Ydersiden hærder, mens fugt indefra stadig vil ud. Det giver krymp og opens up samlinger. Omvendt kan for høj fugt føre til:
- manglende hærdning
- blærer pga. vanddamp bag væv/filt
- skimmelvækst under overfladen.
Fugtmåling - Et must på nye vægge
- Mål fugt i puds, gips eller beton med kapacitiv fugtmåler eller CM-måling.
- Værdier bør ikke overstige 65 % RF ved kapacitiv måling eller 0,5 % CM i beton, før du grunder.
- Er fugten for høj, vent eller affugt - men uden at blæse direkte på væggen.
Respektér tørretider mellem processerne
- Forankringsgrunder: min. 4-6 t ved 20 °C/60 % RF.
- Spartel + mellemslibning: 12-24 t afhængigt af lagtykkelse.
- Lim (før opsætning): følg åbentiden angivet på spanden (typisk 5-10 min.).
- Efter opsætning: lad væv/filt tørre 24 t, før første maling.
- Maling mellem lag: 4-6 t for akryl, 12 t for alkyd/oliebaseret.
Tip: Klargør rummet dagen før: indstil termostater, luk gardiner for direkte sol, og akklimatisér væv/filt i emballagen. Den lille forberedelse minimerer risikoen for de store problemer.
8) Maling uden korrekt forbehandling af væv/filt
Et flot, jævnt maleresultat starter allerede, før rullen rammer væggen. Maling oven på væv eller filt uden ordentlig forbehandling ender ofte i skjolder, synlige samlinger og “appelsinhud”. Nedenfor får du både de typiske fejl og den korrekte opbygning - trin for trin.
Typiske fejl - Og hvorfor de opstår
| Fejl | Konsekvens |
|---|---|
| Mangler grundmaling / forsegling | Uens sugeevne giver mørke/lyse pletter og synlige samlinger |
| Første strygning for tynd (overfortyndet) | Dårlig dækkeevne → flere lag, risiko for gennemskin af limfuger |
| Første strygning for tyk | Malingen ligger oven på fibrene og trækker “skæg” = ru overflade |
| Forkert rulle (for grov/fin eller skum) | Appelsinhud, skygger eller striber afhængig af lysindfald |
| Billig/dårligt dækkende maling | Flere påføringer, ujævn glans og hurtigere nedslidning |
Den korrekte malingsopbygning
- Grunding / forsegling
- Støvsug og let aftør vægoverfladen for slibestøv.
- Anvend forankringsgrunder eller fortyndet vægmaling (ca. 20-25 % vand) for at mætte væven og udligne sugeevnen.
- Lad tørre fuldt (min. 4-6 t. - se produktblad).
- 1. dæklag
- Kvalitets acryl vægmaling, glans 5-10 til stue/entré - højere glans til bad * køkken.
- Fortynd let (5-10 %) for bedre indtrængning og glid.
- Påfør med passende rulle:
- Filt: 10-12 mm mikrofiber.
- Glasvæv med struktur: 12-15 mm mikrofiber/polyamid.
- Rul i krydsmønster - afslut lodret for ens struktur.
- Let mellemslibning & afdampning
- Når første lag er mat-tørt, slib let med korn 180-220 for at fjerne rejste fibre.
- Støvsug grundigt - ingen fugtig klud, da vand kan opløse limen.
- Slutlag “våd-i-våd”
- Anvend malingen ufortyndet for maksimal dækning.
- Arbejd to personer (én ruller, én skærer kanter) eller mal mindre felter ad gangen.
- Hold en våd kant: start ved lyskilde, rul 1-1,5 m bane ad gangen, overlap halvt.
- Undgå efterrulning når malingen begynder at tørre - giver synlige overlap.
Hurtige tommelfingerregler
- Temperatur: 18-22 °C og 40-60 % RF for ensartet tørring.
- Tørretid mellem lag: min. 4 t. (vandbaseret) - følg produktblad.
- Lyset tændt fra den side, rummet senere belyses fra - skjolder ses med det samme.
- Brug rene, skarpe værktøjer: spild ikke tid på ruller der fælder eller kradser.
Med en korrekt opbygget proces - forsegling, første lag, let slibning og slutlag “våd i våd” - fremstår væv eller filt fuldstændig ensartet uden striber, synlige samlinger eller appelsinhud, og du undgår ekstraarbejde senere.
9) Sikkerhed, værktøj og materialevalg undervurderes
Mange gør-det-selv-folk fokuserer på selve opsætningen af væv eller filt - men springer sikkerhed, korrekt værktøj og bevidst materialevalg over. Det kan koste både hud, penge og det færdige resultat.
Personlige værnemidler - Undgå irriteret hud og lunger
- Handsker og langærmet tøj: Glasvæv består af mikroskopiske glasfibre, som let trænger ind i huden og giver kløe og rødme. Brug nitril- eller latexhandsker og en tynd longsleeve, som du kan smide til vask bagefter.
- Støvmaske (P2) ved slibning: Fint spartel- og gipspulver svæver længe i luften. En maske med P2-filter (eller FFP2) beskytter luftvejene og holder dig skarp hele dagen.
- Beskyttelsesbriller: Især når du skærer over hovedhøjde, eller hvis du bruger excentersliber. En glasfiber i øjet kan ødelægge aftenen - og dit syn.
Skarpt vs. Stump værktøj - Det halve af finishen
Løse fibre og flossede samlinger skyldes ofte sløve knive.
- Brug en kvalitets hobbykniv med brækkeblade.
- Skift blad for hver 2.-3. bane - oftere hvis du skærer i gips eller MDF-lister.
- Anvend en tapetlineal eller spartel som modhold, så du ikke trækker vævet/filtet ud af limen.
Vælg det rigtige produkt - Væv er ikke altid “bedst”
| Produkt | Fordele | Ulemper | Typiske rum |
|---|---|---|---|
| Glasvæv |
|
| Gang, køkken, bryggers, børneværelse |
| Filt (glat glasfilt/non-wowen) |
|
| Stue, soveværelse, kontor |
Konsekvenser ved at springe over
- Hud- og åndedrætsirritation: Glasfibersplinter og slibestøv kan give dagevis af kløe eller hoste.
- Dårligt finish: Sløve blade og forkert produktvalg efterlader flossede kanter, synlige samlinger og hurtige skrammer.
- Nedsat holdbarhed: Væv/filt der ikke passer til belastningen i rummet, får hurtigere buler og afskalninger - så du må male og lappe igen.
Investér i sikkerhed og det rigtige grej fra starten - det er en lille udgift sammenlignet med at skulle lave arbejdet om senere.